Doula uddannelse

LIVSDOULA

doula uddannelse

LIVSDOULA

 – her bliver du undervist af en jordemoder

En doula uddannelse - hvorfor?

Tanken bag doula uddannelsen “LIVSDOULA” er at du lærer at bruge doula begrebet i eget liv og til hjælp i andres liv.  At være doula er som alt andet her i livet en lang rejse i egen udvikling.

“Vi kan kun komme så dybt i andres hjerter som vi er i os selv…”

For at hjælpe kvinder og par i fødslens univers, er vi nødt til at have ro i os selv først. Det er blandt andet noget af det, vi kommer omkring her på uddannelsen.

En fødsel er en kæmpe transformation/rejse, der sker i livet og det kan være det stærkeste og smukkeste mennesket gennemgår, men det kan også være det mest traumatiske.

Som nogen ved, er jeg selv gået igennem tre af disse smukke rejser og for nylig også igennem en “genfødsel”, da jeg i sommeren 2019 gik igennem rejsen med cancer. Og dén rejse var VIRKELIG en gave! ALDRIG har jeg oplevet en større opbakning fra alle omkring os nær og fjern. Fremmede mennesker kæmpede side om side med vores aller nærmeste, om at få os hele igennem netop den rejse. Som en bølge af kærlighed var vi omgivet af en hær af “doulaer”!! De vidste bare ikke det var det de gjorde! Men derudfra sprang ideen til min doula uddannelse som fik navnet LIVSDOULA.

Og derfor kommer ét af modulerne også omkring hvordan man kan bruge det at være doula udenfor fødselsområdet, enten som inspiration og hjælp i eget liv men også som en mulighed i dit doula virke. Læs om alle modulerne herunder ♥️ 

Velkommen til…

Tidligere
Næste

LIVSDOULA

doula uddannelse

Modul 1: “Hvem er vi?”

På første modul skal vi lukke cirklen omkring det tillidsfulde rum vi skal være sammen i. 

Her kommer vi tæt på hinanden i ro og tid. Vi skal have ro i egen historie. Har man selv født, er det her ens egen fødselshistorie skal placeres et godt sted. Har man ikke født selv, vil man stadig have en “fødselshistorie” og en opfattelse af hvad fødsler er og man har sin egen livshistorie med. 

Der vil blive lavet nogle forskellige terapeutiske øvelser og indsigter som hjælper denne rejse igang. 

Modul 2:“Doula kompetence”

På denne doula uddannelse får du etikken på plads!

Hvor slutter doulaen og hvor begynder jordemoderen? Hvad må I og hvad må I takke nej til? Vi kommer omkring rådgivning i forbindelse med hospitalsprocedurer og fødsler på trods af generelle anbefalinger. Det fulde informerede valg og hvordan doulaen kan hjælpe med at bygge bro når parret skal vælge i sundhedssystemet.  Det gode samarbejde; doula/par og doula/jordemoder/læge. Professionalisme; opsøg viden og det sunde netværk. Hvordan er man sundhedsperson og doula på samme tid?

Modul 3: “Fødslens naturlogik”

Uden at dette bliver obstetrisk undervisning, er det vigtigt for en doula at kende den naturlige fødsel. Men udover at gennemgå fødselsfaser og ned-trængning i bækkenet, fokuserer vi her meget mere på den logiske naturlige tankegang i mors og babys kroppe.

At forstå dette perspektiv er langt vigtigere en at forstå den kassetænkning der almindelig vis er kendt som fødselsfaser. Vi vil komme omkring den regnbue af mulige måder at føde på og rigtige og forkerte fødsler?! Den værdi-baserede fødsel og den healende fødsel♥️

Om søndagen kommer vores første eksterne underviser Annemaia Møller som er internationalt certificeret ammekonsulent (International Board Certified Lactation Consultant – IBCLC) og certificeret ammespecialist (Certified Breastfeeding Specialist™) fra Lactation Education Ressources. Hun er tidligere Leader hos La Leche League og moderator og redaktør på Ammenet.

Modul 4: “Naturlig medicin”

Jeg vil indføre jer i en grundlæggende viden omkring urter til brug under fertilitet, graviditet, fødsel og barsel.

Vi vil også stifte bekendtskab med andre naturlige måder at støtte og hjælpe kroppen på, fx homøopati, moxa, kost, akupressur og meget mere.

Jeg vil give grundlæggende færdigheder i rebozo og spinning babies – ekseptionelle kundskaber for en doula. Der vil senere blive mulighed for at tilkøbe en dybdegående rebozo workshop, hvor vi bruger en hel dag på rebozoen sammen med en helt speciel viskvinde – nemlig Marta Orbis ♥️. En workshop der er perfekt at bygge oven på denne doula uddannelse.

Helt ekstraordinært vil vi på denne uddannelse gå ind i Debra Pascali-Bonaros arbejde omkring Orgasmic Birth, selvfølgelig med Debras velsignelse♥️. Intimiteten i fødslen, doulaens rolle og blufærdighed.

Modul 5: “Parrets sikkerhedsnet”

Her vil fokus ligge i hvordan vi bedst muligt forbereder parret på at blive forældre. Helt konkret kommer vi omkring mange mulige ændringer og udfordringer parforholdet vil stå i når der kommer en baby eller endnu en baby. For også flergangsforældre kan have godt af denne forberedelse. Her suger vi af min terapeutiske viden som sexolog blandet med jordemodererfaringerne. Den feminine/maskuline instinktive rolle. Partnerrolle og ligestilling kontra ligeværd. På dette modul vil vi også komme omkring det at være post partum doula. Altså doula for parret efter fødslen.

Modul 6: “Spiritualiteten i fødslen”

Dette meget inspirerende modul vil lære dig om intuition og kvindens spirituelle liv. Her vil du også lære om ceremonierne Motherblessings eller på dansk mavevelsignelser og det at udføre en Lotusfødsel fra fødsel til begravelse af “the second mother” – placenta♥️. Modulet kræver INGEN tidligere erfaring i det spirituelle liv. På dette modul får vi besøg af vores tredje eksterne underviser Anne Gunhild som har Cyclic Living. Anne har månevisdom! Kvinders måneblødning, frugtbarhed og hvordan vores cykliske liv kan heale og nære os hvis vi lærer det at kende. 

Modul 7: “Selvstændig doula”

Som titlen på modulet siger vil vi her lære hvordan man kan starte op som doula. Det indebærer bl.a. at lære noget om skat og moms og hvordan man reelt starter?

Det og meget mere vil vores sidste eksterne underviser Anja Demant fortælle om. Anja er bogholder og hun kan trylle i alt det økonomiske som os jordiske væsner kan stirre os blinde på!

Vi vil også komme omkring, hvordan man prissætter et omsorgsarbejde, som det at være doula er.  Der er praktiske ting, der skal overvejes, som fx det at have en back-up eller at være en del af et team, doula/doula eller doula/privat jordemoder.

Det er på dette modul vi undersøger mulighederne for hvad doula-faget ellers kan bruges til hvis ikke det er i fødeverdenen – nemlig at være LIVSDOULA.

Modul 8: “Eksamen”

Eksamenen er en tredelt opgave.

Opgave 1 og 2 er skriftlige opgaver som man laver hjemmefra. Opgave 3 er en case fra det virkelige liv som man får 14 dage til at forberede sig realistisk på. Alle får forskellige cases.  Når man ankommer til 8. modul skal casen fremlægges i plenum så resten af holdet også kan lære og finde inspiration. Fremlæggelsen må vare 1 time. 

Der opfordres til et vist pensum af bøger der er gode til denne doula uddannelse. Denne liste er ikke et must at anskaffe, men den vil blive sendt på mail ved tilmelding til doula uddannelsen.

Der vil efter uddannelsen blive mulighed for overbyggende workshops med forskellige emner. Foregående har vi fx haft  uddybende rebozo og akupressur-kurser.

PRAKTISK

HVEM?

Denne doula uddannelse er brugbar for kvinder:

  • der ønsker at blive doula,
  • overbygning til tidligere doulauddannelse, (OBS se merit-fordele under PRIS)
  • jordemoderstuderende (evt. frivillig modul)
  • og uddannede jordemødre.

Uanset om du er jordemoder eller helt ny i fødeverdenen, så vil alle studerende blive uddannet LIVSDOULA på helt samme præmisser og alle vil kunne gro i uddannelsen. Det vigtigste er, at du er villig til at tage rejsen i DIG!

Derfor vil jeg meget gerne modtage en ANSØGNING fra dig, hvis du er interesseret i uddannelsen. Heri skal du fortælle lidt om din baggrund og hvorfor du gerne vil være doula, hvis du har født, må du gerne skrive kort hvornår og hvor mange gange og evt. hjemmefødsel eller hospital (eller andet?), og til slut dine kontaktoplysninger. Så ringer jeg til dig inden uddannelsesstart, så vi lige kan mærke hinanden ♥️ Skriv på kontaktformularen nederst på siden.

Doula uddannelsen er medlem af EDN – European Doula Network og alle studerende vil kunne drage nytte af al den viden og muligheder dette indebærer.

HVORNÅR?

Modulerne på hold 2 begynder i januar 2021 og ligger lørdag fra 9-17 og søndag fra 9-16 i følgende uger: 4, 8, 12, 16, 20, 24, 28, 32.

HVOR?

En doula uddannelse har brug for smukke natur-omgivelser tæt på skov og strand og med mange muligheder. Derfor er LIVSDOULA rykket ud i nye lokaler lige udenfor Fredericia. Der er gratis parkering på stedet, vi har lille køkken til madpakken og til at lave både lidt varmt og koldt at drikke og har du ammebarn med er der optimale ammekroge og/eller mulighed for en partner der kan opholde sig med baby. Der er gode muligheder for putning i barnevogn udendørs under overdække. 

Adresse:

Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter
Ryttergrøftvejen 48
7000 Fredericia

 

PRIS

Din investering for denne doula uddannelse indeholder:

  • 8 undervisningsmoduler af 2 dage (begge dage incl. morgenmad)
  •  2 års mentorskab med mig i ryggen som jordemoder
  • 4 årlige sammenkomster bl.a. sommerfest og julefrokost i årene fremover.
  • 1 fantastisk udviklende rejse.

I alt 25.000kr

RABAT 

Allerede doula?

  • Hvis du allerede har en doula uddannelse kan du på LIVDOULA få merit og spare 40%. 
  • Du tager alle moduler og eksamen men betaler kun 15.000kr

BETALING

3 delt ratebetaling:

    • 8.000kr, 8.000kr og 9.000kr. (3×5000 kr for merit-doula)
    • Første rate skal være betalt inden opstart og sidste rate skal være betalt inden 8. modul.

Månedlig betaling:

  • Minimum 1000kr i maximum 25 mdr med mulighed for justering hvis du selv ønsker at betale hurtigere. (15 mdr for merit-doula)
  • Første betaling falder ved modul 1.

PLADSER

Der er max 12 pladser på doula uddannelsen.

INFO AFTEN!

Se nederst på siden. 

Livsdoula Hold 1:

Fra venstre: 

Fie Vandborg, Fredericia, fotograf og Livsdoula. Speciale bl.a. i fotografi af spædbørn. Se mere her!

Line Mai Olsen, Skærbæk, Livsdoula.

Michelle Lykke, Skærbæk, Yoga og Livsdoula.          Se mere her!

Helene Foldager, Hertha/Galten, Livsdoula. 

Sidsel Snerling,  Aarhus, Livsdoula. 

Sidste frist for tilmelding til Hold 2 :

1. December 2020!

♥️ TAK FOR DIG ♥️

Ret til ændringer forbeholdes

Kontakt

Moder Jord

Ann-Emilie Augustinus
Aakjærsvej 3
7100 Vejle

Email: info@moderjord.eu
Telefon: +45 71 11 28 89

 

Skriv til mig

© Moder Jord 2020